Tænd ovnen på 200 grader.Bland mel og salt sammen i en skål.Tilsæt kokosolie og med hænderne fordeles det til en smuldret dej.Tilsæt kokossirup og koldt vand og ælt det til en dej. Pres dejen ud i en 20 cm. bageform og prik bunden med en gaffel - se foto.Bag bunden i 12- 15 min. – det kan godt være den krakelerer, men det gør ikke noget. Chokoladen holder den sammen.Sæt derefter bunden med formen i køleskabet og lad den køle helt ned.Når bunden er kølet helt af, smeltes chokoladen over et vandbad.Hæld chokoladen i bunden og vip den rundt til chokoladen er jævnt fordelt.Sæt bunden i fryseren i ca. 10-15 min. så chokoladen kan størkne.Imens laves kokoscremen.Tricket til en succesfuld kokosskum er at lade kokosmælken stå på køl natten over og at kokosmælk, skål og piskeris har samme temperatur. Stil derfor skålen du skal piske i og piskerisene i køleskabet min. 30 min. inden du skal lave kokosskummet.Samtidig er det ikke ligegyldigt hvilken kokosmælk der anvendes.Så vælg en god økologisk en og IKKE light udgaven, den dur ikke her.Skrab den fede del af kokosmælken over i en skål, gem evt. den klare væske til en smoothie.Pisk den fede kokosmælk let og luftig – bemærk at den ikke vokser som alm. flødeskum gør.Tilsæt vaniljepulver, pisk igen og smag så skummet til med kokossirup så det passer til din søde tand.Læg skiftevis frugt, bær og kakaobis/chokolade i hver sin sektion og server den som en lækker dessert eller til en god kop eftermiddags kaffe.